Sidst var jeg i tvivl om jeg skulle grine eller græde.. men i dag er jeg et stort smil. 😀

Another day at the office…

Alt ser ud til at flaske sig, vores mandags “problem” har løst sig, efter et møde med Mr Anh har vi droppet de intetsigende specielskoler og skal i stedet være i børnehaven, som i øvrigt bliver bedre og bedre for hver dag der går. Ja, vi er end da blevet så gode venner at den ene pædagog piller grå hår ud af hovedbunden på mig. Det er vist ret normalt at man gør det på hinanden her nede, men jeg havde sgu ikke lige regnet med at hun ville gå i gang med mit hår. Og da hun så bagefter stolt viser håret frem til sine kollegaer bliver jeg da for alvor flov. Haha, men sjovt var det.

Undervisning i frugter

Men en ting de ALDRIG får mig til her nede er at “tvangsfodre” børnene. Jeg forstår det simpelthen ikke. Tykke børn er lig med velstillede børn. Eller noget. Utroligt at man i 2014 ikke kan ved hvad et sundt barn er. At man tvinger børnene til at spise op, selvom man kan se at de er lige ved at brække sig, og sidste skefuld får bageret til at flyde over, så barnet brækker det hele op igen. Tror aldrig at vi kan få pædagoger og ikke mindst FORÆLDRENE til at indse at det er forkert. Desværre.

Hørehæmmet pige spiser.

Men når det er sagt, så går det ellers fremragende. Vi har efterhånden fået god kontakt til alle børnene. Nogle af dem burde ikke være i speciel-gruppen. De har måske en god gang krudt i røven, ellers er de ganske velfungerende. Men der er til gengæld  også børn som burde være et helt andet sted, specielskole for døve og stumme eller lignende. I gruppen er der også børn med motoriske problemer. Så det er en ret blandet gruppe vi har, hvilket gør det ret besværligt at lave aktiviteter alle kan være med i og som alle får noget ud af. Men vi er kommet frem til at alle kunne have godt af at bruge deres fantasi. Alt er skemalagt og alt er undervisning. Så i morgen fredag starter vi op med noget så simpelt at tegne, uden nogen fortæller hvad det skal forestille, uden at man skal tegne inden for stregerne, uden at en appelsin skal være orange, uden at barnets hånd bliver ført så det ligner noget en voksen har tegnet. Jeg er spændt på hvad børnene siger til de, om det overhovedet får kradset noget ned på papiret, men hvis de ikke gør det denne gang, så gør de de måske næste gang. Her skal der nemlig ikke været nogle krav eller forventninger til børnene.

Så er børnene klar til at lære at tegne en appelsin og en mango.

Og så har vi i øvrigt fået skønne uniformer!

Så har vi fået skønne uniformer!

Puha, det er med en noget blandede følelse jeg vil prøve at beskrive den første arbejdsuge.

Mandag (10/2) mødte vi ind kl 10 og skulle have et møde med vores vejleder Mr. Anh, vores vejleder/kontaktperson. Vi bliver vist ind i et mødelokale ala “The Ovale Office” hvor vi skulle holde møde med the principal fra college, lederen fra børnehaven, en engelsk lærer, en fra Social Work og et par assistenter. Først holdt the principal en kort tale, på vietnamesisk,  (mr. Anh oversatte) hvor han bød os velkommen og fortalte hvor glad og stolt han var over at vi var der. Derefter fortalte vi hver især kort om os selv, og om hvad vores specialisering, styrker osv var. Til sidst gennemgik vi vores skema, og hvad vi skulle de forskellige steder. Efter 1.5 time i et koldt lokale med varm the, var det hele overstået og vi kunne tage hjem. Vi blev dog lige nød til at finde nogle t-shirt på vej hjem, da vi ikke må vi vise vores skulder når vi er sammen med børnene.

Tirsdag havde vi fri = pool!

Onsdag skulle vi mødes med nogle lærer og studerende fra english club. Så vidt jeg har forstået er det en klub for studerende der vil være engelsklærer. Så vi skal lave nogle aktiviteter, fortælle om danmark. I det hele taget skal vi “bare” snakke en masse engelsk med dem.

English Club

Torsdag mødte vi ind kl 8 i børnehaven. Vi startede ud med et møde hvor vi fik præsenteret de 4 børn vi skal have særligt fokus på. De har bl.a. vanskeligheder som autisme og ADHD. Derefter fik vi en rundvisning og til sidst kom vi ind i den special-klasse/stue hvor vi primært skal være. Vi fik kort lov til at observere børnene i deres hverdag. Det jeg lagde mest mærke til var at deres “fri leg” overhovedet ikke var fri. Pædagogerne bestemte hvad de skulle lege med, hvem de skulle lege med og at de skulle sidde ned. Jeg lagde også mærke til at de var meget kærlige over for børnene, kys på kinden osv. men de kunne godt lige få en rap over fingrene hvis de ikke opførte sig ordenligt. Børnene sover fra 11.30 – 14. Imens fik vi frokost, menuen stod på ris, oksekød, suppe, brød med noget paté og lidt frugt. Det var ok, men der er bare noget specielt over at sidde og spise, mens man ser rotterne løbe rundt i lokalet så snart der er ro. Efter vi havde spist, har vi pause til kl 14. Pædagogerne sover til middag men vi gik ned på en cafe med WiFi. Jeg fik en Caf fé sao dá (iskaffe med mælk) som er mit daglige fix. 🙂 2 timer er meget lang tid at vente og vi blev pludselig meget trætte. Da vi kom tilbage stod børnene op og fik noget mad igen. Endelig fik vi god til til børnene, og da jeg tog mit kamera frem og ville tage billeder var de helt vilde og ville se med, tage billeder osv. Det kom der nogle skønne billeder ud af. Pædagogerne satte gang i nogle navne lege. Mit nye navn er hermed Luzy. Haha.

De søde børn

Fredag var jeg desværre syg.

Mandag d 17/2. Ja, jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Jeg har aldrig oplevet så uprofessionel en ledelse, som den special skole vi har være ude og besøge i dag, har. De vidste stort set ikke hvem vi var og hvad vi skulle lave. Det virker som om, at de tror at vi er psykologer/coaches som skal komme og rede verden for dem. Ingen, INGEN af de ansatte kan engelsk. Selvom der var en “tolk” fra College med som, prøvede at oversætte for os, var det meget svært at finde ud af hvad vi skulle og hvad de forventer af os. Det kan godt blive et stort problem med den sprogbarriere. Men jeg tror at vi er kommet frem til at vi skal lave noget aktiviteter med de udviklingshæmmede børn hver mandag formiddag.