17/2-2014 Grine eller græde…?

Puha, det er med en noget blandede følelse jeg vil prøve at beskrive den første arbejdsuge.

Mandag (10/2) mødte vi ind kl 10 og skulle have et møde med vores vejleder Mr. Anh, vores vejleder/kontaktperson. Vi bliver vist ind i et mødelokale ala “The Ovale Office” hvor vi skulle holde møde med the principal fra college, lederen fra børnehaven, en engelsk lærer, en fra Social Work og et par assistenter. Først holdt the principal en kort tale, på vietnamesisk,  (mr. Anh oversatte) hvor han bød os velkommen og fortalte hvor glad og stolt han var over at vi var der. Derefter fortalte vi hver især kort om os selv, og om hvad vores specialisering, styrker osv var. Til sidst gennemgik vi vores skema, og hvad vi skulle de forskellige steder. Efter 1.5 time i et koldt lokale med varm the, var det hele overstået og vi kunne tage hjem. Vi blev dog lige nød til at finde nogle t-shirt på vej hjem, da vi ikke må vi vise vores skulder når vi er sammen med børnene.

Tirsdag havde vi fri = pool!

Onsdag skulle vi mødes med nogle lærer og studerende fra english club. Så vidt jeg har forstået er det en klub for studerende der vil være engelsklærer. Så vi skal lave nogle aktiviteter, fortælle om danmark. I det hele taget skal vi “bare” snakke en masse engelsk med dem.

Torsdag mødte vi ind kl 8 i børnehaven. Vi startede ud med et møde hvor vi fik præsenteret de 4 børn vi skal have særligt fokus på. De har bl.a. vanskeligheder som autisme og ADHD. Derefter fik vi en rundvisning og til sidst kom vi ind i den special-klasse/stue hvor vi primært skal være. Vi fik kort lov til at observere børnene i deres hverdag. Det jeg lagde mest mærke til var at deres “fri leg” overhovedet ikke var fri. Pædagogerne bestemte hvad de skulle lege med, hvem de skulle lege med og at de skulle sidde ned. Jeg lagde også mærke til at de var meget kærlige over for børnene, kys på kinden osv. men de kunne godt lige få en rap over fingrene hvis de ikke opførte sig ordenligt. Børnene sover fra 11.30 – 14. Imens fik vi frokost, menuen stod på ris, oksekød, suppe, brød med noget paté og lidt frugt. Det var ok, men der er bare noget specielt over at sidde og spise, mens man ser rotterne løbe rundt i lokalet så snart der er ro. Efter vi havde spist, har vi pause til kl 14. Pædagogerne sover til middag men vi gik ned på en cafe med WiFi. Jeg fik en Caf fé sao dá (iskaffe med mælk) som er mit daglige fix. 🙂 2 timer er meget lang tid at vente og vi blev pludselig meget trætte. Da vi kom tilbage stod børnene op og fik noget mad igen. Endelig fik vi god til til børnene, og da jeg tog mit kamera frem og ville tage billeder var de helt vilde og ville se med, tage billeder osv. Det kom der nogle skønne billeder ud af. Pædagogerne satte gang i nogle navne lege. Mit nye navn er hermed Luzy. Haha.

Fredag var jeg desværre syg.

Mandag d 17/2. Ja, jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Jeg har aldrig oplevet så uprofessionel en ledelse, som den special skole vi har være ude og besøge i dag, har. De vidste stort set ikke hvem vi var og hvad vi skulle lave. Det virker som om, at de tror at vi er psykologer/coaches som skal komme og rede verden for dem. Ingen, INGEN af de ansatte kan engelsk. Selvom der var en “tolk” fra College med som, prøvede at oversætte for os, var det meget svært at finde ud af hvad vi skulle og hvad de forventer af os. Det kan godt blive et stort problem med den sprogbarriere. Men jeg tror at vi er kommet frem til at vi skal lave noget aktiviteter med de udviklingshæmmede børn hver mandag formiddag.