Rejsebloggen 

1.       Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet)

– Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er at jeg får udvidet min viden og Vietnamesisk kultur og bliver mere bevidst om mig selv og hvem jeg er.

– Den største faglige udfordring tror jeg bliver at indordne sig under vietnameseres regler og normer, især det at de slår og tvangsfodre børnene. Sprogbarrieren bliver også en stor udfordring både til personalet og til børnene. Jeg håber at de accepterer vores ønske om at de ikke slår og tvangsfodre foran os.

– Den største personlige udfordring tror jeg bliver at være væk hjemme fra og stå foran en stor gruppe vietnamesere og “holde foredrag”. Min største bekymring er som sagt sproget, hvad de forventer af os og min forståelse for deres kultur. Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er at vi ikke bliver betragtet som en del af arbejdskraften og ikke bare skal være observerende.

– Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok rugbrødsmadderne, den danske kultur og friheden (min såvel som børnenes).

– Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket min personlighed og min viden/forståelse omkring vietnamesisk kultur.

– Beskriv dine foreløbige mål med opholdet, såvel faglige som kulturelle og dine forventninger til at de kan blive indfriet: (CKF: 3a, 3b,Fa, Fb)

2.      Institutionsbeskrivelse. (Efter 6 uger)

Practical kindergarten (PK) – in National College of Education (NCE) in Ho Chi Minh City.

Børnehaven ligger i Vietnam i Ho Chi Minh City, som er den største by i Vietnam, og ligger i distrikt 10, som er en af de distrikter hvor der er mest liv og trafik i Ho Chi Minh City. Desuden virker det til at børnehaven ligger i et forholdsvist lokalt område, og vi har sjældent set turister færdes i dette område. Hvilket resulterer i mange stive blikke efter os hvide. Institutionen er en del af NCE – National College of Education, hvor det er her man tager sin uddannelse som lærer. Det er også her vi er i en Social Work klasse.

Der er 11 grupper med ca. 20-30 børn i hver klasse. To vuggestue grupper og 9 børnehave grupper. Alders gruppen er fra 18 måneder til 6 år. Der er 44 ansatte på institutionen som har åbnet fra kl. 06.30-17.00 mandag til fredag. Hver klasse har to lærerinder tilknyttet og efter hver sommer skifter børnene klasse og lærerinder.

De fysiske rammer:

Vi vælger at kalde institutionen en førskole igennem vores institutionsbeskrivelse, da den minder mere om en børnehaveklasse end en almindelig dansk børnehave.

Ude fra er førskolen stor og farverig i ”børnefarver”, som de fleste andre institutioner i Ho Chi Minh City. Man er ikke i tvivl når man ser en børnehave. Førskolen ligger op til et seminarie for lærestuderende og det er som regel de uddannede studerende derfra, som får job her i førskolen.

Førskolen består af to bygninger med tre etager i hver. Den rummer to klasser for de 18-24 måned, en klasse for de 24-36 måneder, tre klasser for 3-4 årige, tre klasser med 4-5 årige og tre klasser med 5-6 årige, samt en speciel klasse med 10 børn med specielle behov, som er den klasse jeg og mine medstuderende har vores gang i.

Derudover er der et køkken, hvor alt maden bliver lavet af køkkendamerne, et computer rum, hvor børnene spiller nogle forskellige lærerige spil, et rum hvor børnene har musik og lære at spille på keyboard, et rum til den tilhørende sygeplejerske og et rum, hvor der er specialundervisning til de børn der har særlige behov og kontorer til alt det administrative. Alle gulvene i hele institutionen er flisebelagte, og ligner hinanden og kører stort set ud i et. I speciel-klassen er der lagt et løst trægulv, som hele tiden bevæger sig og laver ”fælder” som børnene falder i.  Væggene er beskidte og malingen halvslidt. Derudover er der omkring 4-5 blæsere i hver klasse og også ude på gangene.

Men det er også rigtig varmt hernede, så det er nødvendigt med noget gulv der køler og masser af kold luft, så det ikke bliver ulideligt at være halv udenfor hele dagen (dobbelt dørene er altid åbne, så det nærmest føles som om man er udenfor hele tiden).

Selve hverdagen i institutionen er meget anderledes end en dansk børnehavestue. I speciel-klassen er der 15 kvm, hvor børnene faktisk befinder sig hele dagen. De er ude på legepladsen ca. en gange om ugen i ca. halv time. Eller det siger de i hvert fald. Vi har endnu ikke været ude med dem endnu, men vi er der jo også kun toradag og fredag.

I klassen er der en computer, som lærerne bruger til at vise filmklip fra youtube, tegnefilm eller som har relevans for deres undervisning og engelske børnesange, hvor børnene lære lidt engelsk, tal, bogstaver m.m. Vi bruger også computeren til at oversætte hvad vi siger, spørger om og hvad de siger til os, fordi deres engelsk er meget begrænset.

Selv om rummet er udsmykket med børnemalerier og udstillinger af børnenes tegninger, indbyder rummet ikke til leg. Alt legetøjet er i gennemsigtige kasser og står stavlet på reoler. Når der skal leges, tager lærerne kasserne ned og læreren bestemmer hvad der skal leges med og hvem der skal lege med hvem. Der sættes små hegn om imellem grupperne, for at undgå at de blander legetøjet og for at undgå konflikter. Lærerne er med til at lege med børnene og derved bliver legen meget voksen styret.

Institutionen er til gengæld mere børnevenlig end mange danske institutioner, ment i den forstand, at stort set alle møblerne er i børnestørrelse både stole, borde, taburetter og reoler.

Børnene på institutionen har uniform på, hvis forældrene gerne vil have det, da det er noget man skal betale til. Personalet på institutionen har også uniformer på i forskellige farver alt efter, hvilken uge dag det er og med tilhørende sko. Vi har også fået uniformer, men i andre farver end det faste personale.

Børnene får tre måltider og et mellemmåltid på dagen. Morgenmaden består af nudler eller suppe. Frokosten består af ris med en slags kød, og børnene får suppe hen over med spinat i, når de har spist det meste af maden. Eftermiddagssnacken består af suppe/grød og et stykke frugt til f.eks. banan eller melon. Børnene skal spise om de kan lide det eller ej. Personalet får også mad på institutionen.

I denne institution arbejder man ud fra at børnene fra en tidlig alder skal lære, hvordan det er at gå i skole. Så det er også derfor den hedder lærerinder og ikke pædagoger. Børnene bliver i alder af tre år undervist i engelsk på basis niveau. Børnene bliver undervist i andre emner en til to gange om dagen, f.eks frugter/grøntsager. Forældrene kan derfor betale deres børn til at gå til forskellige aktiviteter blandt andet aerobic, dans, kunst m.m.

Skema over dagen:

• 6.30 am – 7.15 am – Børnene ankommer
• 7.15 am – 7.30 am – Morgen aktivitet
• 7.30 am – 8.00 am – Morgenmad
• 8.00 am – 8.15 am – første samling – børnene bliver råbt op – synger sange med fagter
• 8.15 am – 8-30 am – Toilet – leg – mælk/vælling
• 8.30 am – 9.00 am – aktiviteter/undervisning
• 9.00 am – 9.10 am – Toilet – drik vand
• 9.10 am – 10.45 am – ”Fri leg”
• 10.45 am – 11.45 am – Frokost
• 12.00 pm – 14 pm – skifte tøj – Sove time
• 14.00 pm – 14.30 pm – Stå op – Toilet
• 14.30 pm – 15.00 pm – Eftermiddags mad
• 15.00 pm – 17.00 pm – leg til børnene bliver hentet.

 

Det tværfaglige samarbejde:

Børnehaven har et tværfagligt samarbejde med følgende professioner:

Eksperter i psykologi fra det Vietnamesiske uddannelsesministerium.

Det Vietnamesiske institut for undervisningsvidenskab.

Det Vietnamesiske forbund for lærere.

Andre universiteter og seminarier i Vietnam og andre lande. Disse lande er England, Frankrig, USA, Cananda, Australien, Japan og Singapore.

Desuden er der ansat en enkelt it- medarbejder, en engelsk lører, en sygeplejerske, special underviser og en musiker i børnehaven.

Hvordan er børnehaven finansieret:

Børnehaven er selvfinansieret. Forældrene betaler brugerbetaling hver måned, og betaler derved hovedparten af børnehavens udgifter. For at have sin sit barn gående i institutionen betaler forældrene fra 2 mio dong til 2,5 mio dong svarende til ca. 650 danske kroner.

Institutionerne lovmæssige tilhørsforhold:

Love, regler og ændringer i børnehaven er vedtaget af staten og Det Vietnamesiske Uddannelsesministerium. Det hænder at børnehavens lærere, ved kollektiv diskussion og enighed, sommetider laver ændringer.

Faglige udfordringer:

Den største faglige udfordring for mit vedkommende er at jeg ikke føler at jeg er en del af hverdagen, det er som om vi er gæster. Vi har prøvet at sige at vi gerne vil hjælpe til på lige fod med de vietnamesiske studerende, men nogle gange når man tager initiativ til at hjælpe med oprydning, toiletbesøg, mad osv, siger de nej tak. Det er meget frustrerende at man bare skal sidde og kigge på de har travlt. Vi tilbød også at komme en dag mere, for at få mere tid til børnene. Men det havde de ikke tid til, vi burde jo netop lette deres arbejde.

En anden udfordring er tvangsfodringen. Som beskrevet tidligere, skal børnene spise op, og dem der enten er for langsomme eller ikke kan lide maden bliver holdt fast og fodret. Nogle gange kaster børnene alt maden op igen. Det er virkelig hårdt at se på og for mig meget uforståeligt.

Der er stor mangel på engelsk talende ansatte i børnehaven. Der er en enkelt engelskunderviser, som taler engelsk som modersmål, men som ikke taler vietnamesisk, så der følger ofte en vietnameser med for at holde styr på klassen i undervisningssituationen. Derudover bliver der flittigt brugt konsekvens pædagogik i dagligdagen.

3.      Beskriv dine reviderede læringsmål. (Efter 6 uger)

Under min praktik i Practical Kindergarten, NCE, vil jeg opnå at blive en del af hverdagen og indgå i stimulerende og udviklende aktiviteter/miljøer for denne specielle gruppe børn.

Af mål vil jeg blandt andet, på trods af sprogbarrieren, prøve at være så reflekterende og spørgende som muligt, og med respekt for deres kultur og måde at gøre tingene på, vil jeg forsøge at implementere mere fri leg, med rum for udvikling af sociale kompetencer, samt forsøge at lære børnene de sociale spilleregler. Jeg vil arbejde med mit mål på følgende måde: Igennem kreative aktiviteter vil jeg prøve at vække børnenes fantasi og kreative udfoldelse, i barnets tegning kan man se hvilket udviklingstrin barnet er på, og derved nemmere kunne udtænke en handleplan for det enkelte barn. Hertil vil jeg læse bogen ”når børn tegner, -børnebilleder og hvad de fortæller os” af Angelika-Martina Lebéus. Jeg vil også søge litteratur i form af artikler på nettet. Et mål i forhold til mit linjefag (UMD) er at lave aktiviteter med lege som kan udvikle barnet/børnene til at begå sig socialt, lære dem at arbejde sammen frem for mod hinanden. Dertil vil jeg læse i vores UMD-grundbøger, hvis disse kan findes online og jeg vil søge tilsvarende litteratur i form af artikler. Af tværprofessionelt samarbejde vil jeg indvoldvere en fysioterapeut, som kan arbejde med børnenes motorik, de har allerede en tilknyttet på stuen. Jeg vil sætte ham ind i handleplanen og forklare ham meningen med øvelserne jeg har planlagt for det enkelte barn.

Mit pædagogiske mål og mit projekt ligger meget op og ned af hinanden, og giver mig rig mulighed for at arbejde med mit projekt til hverdag. Dette ser jeg som en stor fordel da jeg kun er i børnehaven to gange om ugen, og kombineret med børnenes manglende koncentrations evne skal jeg bruge min sparsomme tid fornuftigt. Jeg vil søge for få ca. en time hver formiddag til at arbejde med mit projekt/mål. Jeg vil udtænke mig en handleplan som skal følges, også når jeg ikke er til stede. Her vil der være stimulerende aktiviteter som vil styrke det enkelte barns udvikling, i forhold til handleplanen.

Der er nogle holdninger der skal bearbejdes, for at mit mål/projekt vil lykkes. Bl.a. skal ”lærerne” lade børnene tegne ud fra deres fantasi. Her arbejdes meget i form af disciplin og perfektion. Det er ikke vejen til det færdige resultat der er vigtig, men resultatet. Her vil jeg prøve at gøre vejen til resultatet vigtig og ikke det færdige resultat. Samtidige skal jeg også være forstående overfor deres holdninger, da det jo er det de er ”skolet” til, sådan har det altid været. Jeg vil også forsøge at præge de vietnamesiske studerende, som også har sin gang i børnehaven, til at tænke i nye baner.

Faglige kompetencemål og CKF´er for 3. praktikperiode: A, B, D, E

De centrale kundskabs- og færdighedsområder:  A, B, C, D og E

Særlige CKF´er for 3. praktikperiode: den pædagogiske profession: B, D og E

4.      Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) 

Uddannelsen:

For at arbejde i en børnehave skal man være uddannet lærer, det tager 3 år. Uddannelsen er delt op i 6 semestre, 2 semestre pr år, hvori der er 2 praktikperioder pr år. I de to første praktikperioder skal den studerende observere, senere skal de være med til at planlægge aktiviteter og gøre praktiske ting. Igennem deres praktikperioder skal man opfylde nogle opgaver som er lavet i samarbejde med deres skole og deres praktiksted. Under uddannelsen bliver man også undervist i engelsk og man kan komme med i en English Club, som vi også har været en del af under vores ophold.

Man kan ikke, som vi i Danmark kan, arbejde i en børnehave uden en uddannelse. Men man kan tage et 6 mdrs kursus og blive noget de kalder en ”moms”, det betyder man kan være ”praktisk gris”, hvor man ikke må undervise børnene, men kan klare alt det praktiske der er i en børnehave. Det svarer nok lidt til de vi kalder en pædagogisk assistent i Danmark.

Vil man arbejde inden for specialområdet, skal man tage nogle ekstra fag undervejs i sin uddannelse. I praktikperioderne kommer man både ud i normalområdet og i specialområdet.

Da uddannelsen jo hedder lærer, bliver hverdagen meget skole-agtig med tilrettelagt timer. På faste dage om ugen kommer der en engelsklærer ud, som som regel ikke taler Vietnamesisk, men som har en vietnamesisk hjælpelærer med sig. Der kommer også en danselærer og en aerobic/gymnastiklærer ud, som forældrene betaler for, hvis de ønsker at deres barn skal gå til det.

Pædagogik:

I børnehaven benyttes konsekvenspædagogik. Dette ses særligt hvis børnene har slået, bidt eller nevet et andet barn, så skal barnet stå op med hænderne over kors, indtil lærerinden beslutter at det er nok. Det hænder også at børnene bliver slået over tæer og hænder med en klipklap, dette ses oftest når børnene ikke vil spise, spiser for langsomt eller har kastet op. Enkelte gange har vi set et barn blive taget med på toilettet, og da de kommer tilbage har barnet grædt og har røde mærker på armene efter slag med et lille ”bat”, også spiser barnet.

Især spise situationen er meget anderledes end i Danmark, børnene bliver placeret på faste pladser rundt om bordet. Der spises tre varme måltider om dagen, som oftest består af supper, ris, lidt kød og grønt. Et barn på 2 år får samme størrelse portion som et barn på 9 år. De mindste børn og de ”besværligste” børn sidder ved en lærerinde, som fodrer dem. Dette forgår uden øjenkontakt og de får ikke lov til at tygge af munden før næste skefuld er på vej. Det sker meget ofte at et barn kaster op og barnet skal så spise videre bagefter, også sker der ofte at barnet kaster det hele op igen og så får barnet ikke mere mad, men får rent tøj på og bliver lagt til at sove. Det er desværre sådan at lærerinden bliver trukket i løn hvis et barn taber sig, der bliver holdt vægtskemaer og børnene bliver vejet flere gange om året, så det er ikke så underligt at de går højt op i at de spiser en masse mad. Metoden er bare totalt misforstået, set med danske øjne.

Aktiviteter:

Der er forskellige typer af aktiviteter i børnehaven. Der er f.eks. tegneaktiviteter, grov motoriske aktiviteter og videns baserede aktiviteter.

Tegneaktiviteten foregår således at børnene bliver placeret ved borde, lærerinden står ved en tavle og har forberedt en tegning. Det kan f.eks. være en mango. På et blankt papir ved siden af tegner hun så omridset af mangoen, mens hun forklarer hvad hun gør, også skal børnene gøre det samme. Deres hånd bliver ført at en af lærerinderne eller af os. Så farver hun sin egen tegning på tavlen, men de rigtige farver og der efter skal børnene gøre det sammen, igen bliver deres hånd ført og der skal tegnes inden for stregerne og i korrekte farver. Til sidst bliver der skrevet navn og dato tegningen bliver sat i deres plastiklommer der hænger på væggen.

De grov motoriske aktiviteter kan f.eks. være at der lægges 4-5 hulahopringe på gulvet og for enden står der en lille basketkurv. Lærerinden står med en tromme i hånden og børnene bliver kaldt op en af gangen, resten af børnene sidder på en lang række stole ved siden af hinanden. Når barnet bliver kaldt op, stiller det sig for enden af ringene med en bold i armene og når lærerinden trommer, må barnet hoppe en ring af gangen, ikke før og ikke efter, når barnet når til enden skal bolden kastes i nettet.

Videns baserede aktiviteter er f.eks. hvor børnene sidder i en rundkreds, lærerinden har en pose med forskellige grøntsager og frugter, det kan både være friske og af plastik. Et barn tager en banan op, barnet skal så sige navnet derefter bliver den sendt rundt og alle børn gentager navnet på frugten.

Der er ikke de store forklaringer inden de går i gang med aktiviteter, da børnene har prøvet det mange gange før. Sagt med andre ord så laver de sjældent nye ting med børnene.

Læringsmiljø:

Som sagt tidligere er det et meget læringsbaseret miljø som børnene møder ind til hver dag, så er de forberedte til at starte i skole. Klassen er indrettet sådan at alt legetøjet er i gennemsigtige kasser på en reol. Lærerinderne vælger hvilke kasser der skal frem og så bliver der sat små hegn op hvor børnene enten leger alene eller to og to, med det som læreren mener at de skal lege med. Nogle gange, efter ca 30 min, rykker lærerne om på børnene så de leger med nogle nye ting.

Fra starten af skoleåret skal lærerne i samarbejde følge en guide line over de ting de skal når med deres klasse. De laver årsplan, månedsplan og dagsplan som skal fælges.

(Fb, 3a, 3b, 3c, 3d, 3f)

5.      Indlæg i bloggen (Efter 12 uger)

Se andre indlæg i bloggen

6.      Om kulturen. (Efter 16 uger)

Vi oplevede danseopvisning, konkurrencer, fødselsdage, mærkedage (som womens day).

Vi blev ikke informeret om børnenes religion, men gpr ud fra at de alle er budister, da det er det mest normale i vietnam.

Forældre blev inviteret til diverse arrangementer, forældremøder osv.

Der er temmelig stærk styring fra ledelsen, men det er vist mest for at please forældrene, da det jo er dem der betaler gildet.

7.      Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen)

Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? –

Som dansker i et andet land med en anden kultur, kan det ikke undgås at man er uenig i mange af de metoder de bruger i deres arbejde, hvilket resulterede i mange undrende  (og ofte ubesvarede) spørgsmål.

Sprogbarrieren var et STORT problem og roden til at det hele gik som det gjorde, hvis vi havde haft en engelsk talende kollega, som kunne have oversat, forklaret os tingende, både den ene og den anden vej, ville opholdet have givet meget bedre mening for os. For selve programmet der var lavet for os, var rigtig spændende, men når man ikke kan tale sammen er det intet værd.

Mit menneskesyn på vietnamesere har helt klart ændret sig til det negative. Desværre.

8.      Afrunding: (Efter hjemkomsten) 

Dette var afslutningen på det jeg troede skulle være mit livs rejse, det har det som nok også været, bare ikke for det positive, rent fagligt. Personlig har det været en fantastisk oplevelse som jeg ikke vil være for uden. Jeg har lært utroligt meget om mig selv, og om andre for den sags skyld, og ikke mindst kultur, og hvor godt vi har det her i lille trykke Danmark.

Det var fantastisk at komme hjem igen, til alt det velkendte, til venner og familie, til mit arbejde i en DANSK institution. Og ikke mindst til god dansk mad, både hjemmelavet og på restauranter.